Gå til Indhold

Senior Backend PHP developer

Lokalt
  • København, Hovedstaden, Danmark
IT

Stillingsbeskrivelse

Vil du være vores nye nøglemedarbejder?

Loyalty Key er en førende virksomhed inden for kundeloyalitet og engagement, og vi søger en dygtig Lead Backend Udvikler til at styrke vores tekniske team. Gennem vores innovative løsninger hjælper vi virksomheder med at opbygge og vedligeholde langvarige og værdifulde relationer til deres kunder.

For os er det en selvfølge, at du har helt styr på dine objektorienterede metoder og kender dine MVC udenad, men vi vægter også, at der er et match mellem dig og de personlige kvaliteter, vi sætter højt: Du har gode samarbejdsevner, er resultatorienteret og proaktiv.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab på ca. 30 personer, der har hovedkontor på Amerika Plads i København. Her arbejder vi alle hen mod det samme mål: At blive ved med at være på forkant med kundernes behov og at eksekvere på det. Du kommer til at sidde sammen med resten af IT-afdelingen, et team på pt. 6 medarbejdere, hvor vi går op i at skabe gode rammer, en uformel stemning og en ånd, hvor vi kan tage selvstændige beslutninger, men løfter i flok.


Dine primære opgaver vil være:

  • Arbejde og videreudvikle vores SaaS-løsninger
  • Implementere ny funktionalitet, værktøjer og platforme
  • Forbedre og optimere eksisterende løsningers stabilitet (performanceteste, automatiserede tests mv.)
  • Følge "best practices" i udviklingen
  • Code review og sparring med kollegaer
  • Indgå i planlægningen og implementeringen af nye projekter


Tech-stack, vi hovedsageligt arbejder i:

  • PHP
  • MySQL
  • Gitlab (Git, CI/CD)
  • Laravel
  • Docker
  • Kubernetes


Hvad kan vi tilbyde dig?

Mulighed for at komme med på en spændende rejse i en proaktiv virksomhed med højt til loftet, hvor udgangspunktet er, at alt kan lade sig gøre. Vi arbejder med de nyeste teknologier og har gang i en masse fede projekter, som spænder bredt, og du kommer til at kunne bidrage aktivt i designbeslutning og fremadrettede valg af teknologier. Hvis du er den rette nøgle i vores bundt og har lysten til det, vil du på sigt have mulighed for at kunne specialisere og udvikle dig i virksomheden.


Stillingskrav

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er skarp på objektorienteret PHP
  • Du forstår at tænke et softwareprojekt igennem fra arkitektur til praktisk implementering
  • Du er hjemmevant i Laravel
  • Du har erfaring med relationel databasestruktur såsom MySQL og kendskab til databaseoptimering
  • Du har erfaring med REST API'er
  • Du har erfaring med git og versionering af kode
  • Du er ikke bange for at byde ind med nye idéer og har den faglige ekspertise til at underbygge dine argumenter
  • Du forstår at argumentere for valgene bag din løsning og trives med konstruktiv kritik og sparring
  • Du kan tage en opgave fra start til slut. Herunder at estimere tidsforbrug og planlægge opgaven samt implementere din kode uden at gå på kompromis med hverken performance eller kvalitet

Det er et krav, at du har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Hvis du er interesseret i at blive vores nye Senior PHP Backend Udvikler, bedes du ansøge stillingen via vores hjemmeside https://loyaltykey.recruitee.com/. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen som en nøglemedarbejder hos Loyalty Key!

eller