E-Commerce manager med salgserfaring

Jobbeskrivelse

Brænder du for E-Commerce og salg? Og har du lyst til at udvikle vores partnerportefølje samtidig med, at du sætter den digitale strategi for vores webshops? Så har du mulighed for et spændende job i vores E-Commerce afdeling.


Loyalty Key er eksperter inden for digitale loyalitetsløsninger til større virksomheder i Skandinavien. Vi hjælper vores samarbejdspartnere som bl.a. SAS og Klarna med at styrke loyaliteten og interaktionen med deres kunder igennem digitale fordelsprogrammer, som vi skræddersyr, udvikler og drifter. I vores løsninger indgår bl.a. webshops, hvortil vi søger en dedikeret E-Commerce Manager med flair for salg og marketing. 


Dine vigtigste opgaver bliver at udvikle og vedligeholde vores leverandørportefølje samt at bruge din kommercielle gennemslagskraft til at understøtte strategiske tiltag i vores webshops. Derfor har vi brug for én, der både brænder for at sælge og udvide partnerporteføljen til vores webshops samt kan sikre, at vores webshops og marketingtiltag performer. Derudover er du proaktiv og har en struktureret tilgang til dine opgaver, og så har du ikke noget imod at arbejde med mange - og ofte korte – deadlines.

 

Du vil blive ansvarlig for et team med 2 marketingkonsulenter + 1 Customer Care-medarbejder og vil aktivt deltage i og rapportere til ledergruppen.

 

Vi forventer, at du har erfaring med både salg og E-Commerce fra tidligere job, hvor du fx kommer fra en tilsvarende stilling.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • Overordnet og dagligt ansvar for vores webshops, herunder whatelse.dk, spisibyen.dk samt en ny medlemsshop til snarlig lancering.
  • Ansvar for at sikre nye partnerskaber og vedligeholde vores eksisterende (salg)
  • Planlægge og eksekvere den digitale strategi
  • Personaleansvar for dit team på 3 ansatte
  • Rapportering af resultater

Det forventer vi

  • Har +2 års erfaring fra lignende stilling
  • Har erfaring med direkte salg
  • Har erfaring med webshops og online CRM systemer (Shopify og WooCommerce er et plus)
  • Har erfaring med email-marketing, segmentering og automation flows
  • Har erfaring med lead generering
  • Har erfaring med Google Analytics eller tilsvarende
  • Er udadvendt, engageret og vedholdende
  • Er drevet af resultater og vækst
  • Har overblik, struktur og sans for detaljen, på trods af korte deadlines og en hverdag i høj fart
  • Er sprogligt stærk, velformuleret og skriver godt og fejlfrit dansk
  • Kan lide at have mange bolde i luften og følge dem helt til den anden side af målstregen
  • Føler dig tilpas i et uformelt miljø, og så er du en holdspiller


Du kan til gengæld forvente:

  • At blive en del af en dynamisk virksomhed, der de seneste 3 år er kåret som Gazelle-virksomhed.
  • En arbejdsplads midt i indre by.
  • At blive fagligt anerkendt og udfordret.
  • Ansvar og indflydelse fra første dag.
  • Et ungt miljø, der kæmper sammen, når vi er udfordrede og fejrer sammen, når vi lykkes.
  • God frokostordning, sundhedsforsikring, pension og masser af sociale arrangementer.


Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer om ugen i tidsrummet 08-16, men der vil forekomme perioder med overarbejde. Løn efter aftale og ansættelse hurtigst muligt. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Hinding på [email protected]



Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag d. 21. august. Ansøg igennem linket og vedhæft CV, ansøgning. Samtaler afholdes løbende.



Hvem er vi?

Loyalty Key's kernekompetence er udvikling og drift af digitale loyalitetsløsninger til større virksomheder i Skandinavien. Vores mission er at skabe dybere og mere varige relationer imellem virksomheder og deres kunder via løsninger, der målbart øger kundernes interaktion med den enkelte virksomheds brand. Hos os bliver du en del af en dynamisk virksomhed i rivende udvikling. Vi er et ungt team, som består af både svenske og danske kolleger.